onsdag

Aktivitet 1 Temaark: Traditioner i forandring 2

De nye medier spiller en vigtig rolle i børn og unges liv – så meget at det ofte er en selvfølge, de ikke altid reflekterer over, og som det kan være svært at forstå for dem, der ikke er vokset op med internettet.
Internettet er ikke et medie, det er et sted – ligesom skolegården, legepladsen og teenageværelset er det. Grænserne for ude & hjemme og offentligt & privat er udflydende, og efterhånden er de fleste børn og unge vokset op med de nye medier. De har aldrig oplevet andet. På nogle områder betyder det, at deres virkelighed ser anderledes ud end for dem der er vokset op med postbude og fastnettelefoner.
Pige på 5 år ved ’rigtigt’ klaver: ”Hvor tænder man klaveret”? Børnene bruger ofte nettet til at hente informationer, få hjælp til lektierne kommunikere med vennerne og spille forskellige slags spil. Samtidig er nettet meget mere end blot et redskab eller simpel underholdning – det er en fast del af børn og unges sociale og private liv, og det indgår på mange måder som et vigtigt element i det at skabe venskaber og blive klogere på hvem man er, hvad man kan lide og hvorfor.  
Livet på nettet er kort sagt en del af livet for nutidens børn og unge – og de glæder, udfordringer og sorger som børnelivet byder på findes også på nettet. Derfor kan du lige så godt tage dit barn i hånden og vise dem vejen. Nettet er kommet for at blive og nu mere støtte og opbakning dit barn får, nu bedre bliver de til at navigere sikkert på nettet.

Kilde:http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet/Internet-og-mobil/Raad-og-Information/Livet-paa-nettet.aspx

Resume: Nettet har vundet indpas i vores dagligdag. Børn bruger mere og mere nettet til andet end at blive underholdt - støt dit barn i sikker navigation på nettet.

Fokus1:
Det er klart - forhåbentlig da - for enhver forældre at nettet er kommet for at blive. Lær dit barn, at der også er ikke flinke personer derude og at de aldrig må videregive deres navn, adresse eller tlf nr. til nogen som helst. Eller skal de...... learn by doing????

Fokus 2.
Bør vi som forældre stole blindt på hvad vores børn siger de gør - eller skal vi kontrollere dem - kort sagt overvåge dem?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar