torsdag

Mediepædagogik

Opgave 3: Film med moviemaker


Storyboard - En aktivitet der gik galt!!!!

Målgruppen er Borgere med varig nedsat funktionsevne samt en udadrettet adfærd.

Borgeren har ingen sprog – bruger tegn til tale, som heller ikke er rigtigt.

Jeg ville igen udføre aktiviteten som jeg kalder "farvelægning" med borgeren. Jeg havde i dagene op til forløbet reflekteret over andre tilgange end tidligere som jeg ville forsøge mig med. Mine kollegaer var her igen involveret. Dette dog mest pga. at de stadig ikke mente at aktiviteten ville falde i borgerens smag og muligvis kunne resultere i en uhensigtsmæssig adfærd.

Denne animation er lavet efter mit forsøg - en såkaldt montage - hvor hændelser som er sket udokumenteret(læs  - ikke filmet) bliver iscenesat. Det jeg ikke har med i filmen er borgerens reaktion som ikke må filmes i andet end personalemæssige henseender.
Men se filmen og døm selv!!
God fornøjelse

Mediepædagogik

Opgave 1 Redigerede billeder

Jeg prøvede en aktivitet med min borger. Aktiviteten var i sin enkelthed at borgeren skulle farvelægge.......



                                                                     et strudseæg.

Jeg printede ovenstående billede ud, tog 4 farvepenne med til borgeren kunne vælge. Borgeren valgte rød farve og kunne beskæftiges i ca 10 sek. hvilket også kan ses på resultatet nedenunder.



Mit oprindelige ønske var at kunne tage en bærbar pc med ind til borgeren for at arbejde på den, det forbød min chef pga. tidligere hændelser, jeg vist ikke behøver at forklare.

Herunder de billeder jeg så fik min 10 årige søn til at farvelægge på pcen efterhånden som jeg tegnede omridserne.











 Det havde været mere spændende at afprøve aktiviteten på borgeren, da resultatet med min knægt ikke var så overraskende.

Min refleksion over aktiviteten og dens forløb med borgeren og mine kollegaer har indtil videre ikke affødt andre tilgangsmuligheder eller kommentarer end: Det var jo som vi ventede det. Borgeren udførte aktiviteten for at tilfredsstille os!!!


Mediepædagogik uge 20-24

Opgave 2


Storyboard - En ”spøgelse” på tur

Målgruppen er Borgere med varig nedsat funktionsevne samt en udadrettet adfærd.

Borgeren har ingen sprog – bruger tegn til tale, som heller ikke er rigtigt.

En spøgelse i borgerens verden er en sød ting man kalder på når man skal sove, til daglig sover spøgelset i ”Skoven” og da det er i dagtimerne borgeren bruger spøgelset til at skræmme os( personalet), siges der at ”spøgelset sover om dagen” 

Borgeren kan, hvis der er problemer med soverutinen, beroliges i nogle tilfælde ved at der enten ”aftales” med borgeren at vi ringer til spøgelset og beder det komme eller aflyser det.


Her i dette tilfælde skulle borgeren pege på spøgelset i hvert billede. Borgeren blev bange i starten af forløbet men kunne beroliges ved at sige at det stadig var det søde spøgelse, bare at det havde været på ferie.

Retorik færdig sådan da......


Kan simpelt hen ikke få skidtet til at optage i de sidste 2 dage, så jeg bliver nødt til at uploade den version jeg lavede i starten af dette projekt. Beklaaaaager den dårlige billedekvalitet.

tirsdag

Retorik - planlægning m.m.

Så havde vi lige skypemøde i går aftes, hvor gruppens medlemmer skiftevis fremlagde deres oplæg og derefter fik en konstruktiv og anerkendende tilbagemelding.
Vi, Anette, Karina, Kumi og jeg, var alle begejstret for selve processen og gav denne methode god kritik.

torsdag

John Zeuthen

Var lige til foredrag/kursus i neuropædagogik i tirsdags............

YES - ta den!!!!!! SUPER foredrag, interessant emne og godt udført - plain and simple.

John var en yderst fremragende foredragsholder, jeg lagde specielt mærke til hans foredragsteknik i opstarten af selve oplæget. Meget god læring der!!!! Han kørte den klassiske model, med lidt sjovt som isbryder.

Han har over 20 års erfaring i foredrag så at kunne holde et oplæg på samme måde som John ville være utopi.

Til dem som ikke kender John Zeuthen; han er Cand. Psych og en person, som på en forståelig måde evner at forklare det der sker i vores hjerne under forskellige påvirkninger. Hvad gør Dopamin, Serotonin, Adrenalin, Noradrenalin, Acetylkolin ved os når en kollega "undrer" sig, eller en pårørende kritiserer én eller når vi får chokolade?

Dét som sker i hjernen kobles op på morsomme scenarier og anekdoter så man kan forstå hvad udefra kommende ting gør ved ens "bevisthed" F. eks når en borger bliver udadreagerende, en pårørende udtrykker mistanken om mistrivsel af et familiemedlem over telefonen, eller bare en kollega, som stiller spørgsmålstegn ved ens arbejde.
Alt dettte kan, hvis ikke man er opmærksom på det, få hjerne til at sende stoffer ud i kroppen, som gør at vi ikke reagerer hensigtsmæssigt, ja jfr. John kan man ligefrem blive syg hvis man ikke nogle gange får "tømt" sin følehjerne.

Spørg jeres boss om ikke i kan få John Zeuthen ned til et foredrag - det er ikke spildt penge - tro mig.:-)

Retorik - reflektioner fortsat

Hmmmmmmm,
er jeg på rette vej med emnet (og ja jeg ved godt ikke alle ved hvad det er), men hvorfor ikke bare finde et neutralt emne???

blinker og dytter videre.......

mandag

Igang med retorik processen

Jeg har i den seneste tid reflekteret lidt over hvilket emne jeg skal fortælle om. Jeg kan fortælle, at det egentlig ikke har været svært for mig, da emnet jeg vil fremlægge har været meget aktuelt på pæd. studiet i den seneste tid.
Samtidig skal jeg også gøre opmærksom på, at mit emnevalg sikkert ikke falder i enhver´s smag, men nogle gange er man nødt til at sætte sig ud over popularitet og dens charme og virkelig sætte "fut i tingene".

Jeg nævner med vilje ikke emnet nu... lol... i skal dog være velkomen til at gisne.........


More to come......

Retorik

Jeg er nu på vej med opgaven retorik i DKK. Glæder mig til processen og håber i undskylder den dårlige billedekvalitet:-)

onsdag

Temaark Traditioner i forandring:Aktivitet 3

Undersøgelse/iagttagelse:Hvordan indgår sociale online netværk i hverdagslivet for den målgruppe, du ønsker at iagttage/arbejde med? Og hvilken betydning har det for målgruppen?

Min målgruppe er børn:
Deres "sociale netværk" er f. eks moviestarplanet (http://www.moviestarplanet.dk/) hvor børn kan "lege" at de er film/rock/pop- stjerner med mange forskellige scenarier.
De bygger og samler, optræder og tjener penge - og bruger dem igen. Ligesom i livet.....
Men lidt forundret var jeg alligevel, da jeg opdagede at de også bare mødes for at snakke om dagen der gik, hvad de skal i løbet af weekenden eller bare snik snak som på "fjæsen" o. lign.
I de "rum" de færdes kender alle hinanden, jeg som forældre er jo altid panisk hvis der skulle være en "pædo" der lige var forbi.... fanden tage dem og deres lige###¤%/&&#¤"#
Jeg må desuden sige med slet stolthed i hmmmm...... ja ok ikke stemmen men såd´n lignenden at med hensyn til sproget er de på samme niveau som jeg er. De kan næsten alle forkortelser som bruges på nettet, og hvis ikke så kommer de sku´stadig til den gamle looool.

Nå, men videre i teksten.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at man vil kunne mærke de indvirkninger de sociale medier har på børn. ikke nødvendigvis i negativ forstand, fordi den pige el. dreng der ikke er så stærk i alm. social kontakt kan sagtens være den førende i den "mediesocial" kontakt og ligeså omvendt. Der har været magne studier i børns udvikling lige fra de så for meget fjernsyn til de spillede for meget og nu er på nettet for meget.... ALT som bliver overdrevet er efter mig mening for meget, men jeg er ikke enig i hvad nogle "forskere" sagde dengang og nu.
Internettet er kommet for at blive og ikke "bare" et modefænomen.
Man kan blive syg af for megt spil - JA KLART, men du kan sku også blive syg af for meget mælk og rugbrød.....
Spil kan forbedre dig, du vil blive bedre til forskellige ting du ikke magtede inden du begyndte!!!
Du kan også blive bedre til stavning og læsning på sociale medier, fordi du gør det meget mere end hvad du skulle lave som lektier til skolen.....
Dine engelsk kundskaber bliver også forbedret, da mange spil er på det sprog.

Sluttelig har jeg ikke ændret min menig til disse medier, de er til for at blive og så kan man lige så godt lære børn at bruge dem forsvarlige selvom man ikke selv er "på" dem!

Aktivitet 1 Temaark: Traditioner i forandring 3

Om podcast

Hvad er podcast?

Podcasting er det samme som et abbonnement. Når det gælder blade og aviser, får man det nyeste eksemplar sendt direkte til hjemmet, så snart det kommer fra trykkeriet. Når det gælder radio- og tv-programmer, kan man få sendt dem direkte til sin computer så snart de har været sendt. DR podcaster en lang række programmer, og du har dermed mulighed for at lytte eller se programmerne når det passer dig. På din computer eller på din mobile afspiller, hvis du har sådan en. Alle DRs podcast er mp3-filer.

Her er svar på de spørgsmål vi oftest møder. Vi opdaterer med flere svar, hvis vi modtager dem via kontaktformularen.

Hvad skal jeg gøre for at få fat i programmerne?

For at få programmerne sendt til computeren, skal du bestille dem. Når det er gjort en gang, får du programmerne så længe DR sender dem. Du kan få programmerne sendt på to måder. Enten downloader du et podcast-software. Det er et computerprogram, som holder øje med, hvornår der er kommet nyt og som henter programmerne hjem. Der er ingen risiko forbundet med at downloade disse programmer. Når du skal til at bruge et af programmerne, kan du lære hvordan, ved at se vores instuktionsvideo. Klik på "Sådan gør du" på dr.dk/podcast.

En anden måde er MailCast. Her kan du hente programmerne uden at skulle downloade et program. Når du klikker på MailCast vil du blive bedt om at skrive din mailadresse. Herefter får du en mail, hver gang programmet har været sendt. I mailen vil der være et link, som giver dig mulighed for at downloade det enkelte program direkte.

Hvor får jeg fat i podcast-software?

Du downloader softwaren direkte fra forskellige internetsider.


Hvorfor kan jeg ikke podcaste alle programmer?

DR podcaster alle de programmer, vi har rettigheder til. En række programmer indeholder materiale som vi ikke har ret til at lægge ud. Det kan være musik, skuespilleres medvirken eller forfatteres værker. I de tilfælde må du nøjes med at lytte eller se programmerne on demand - via dr.dk tv eller netradioen.
DR har ret til at podcaste radioprogrammer som indeholder op til 50 procent musik. Og som en forsøgsordning kan vi podcaste radio fiktion, der bliver sendt i 2008. Indimellem får vi særlige aftaler, som giver mulighed for at podcaste for eksempel en lydbog eller et ældre radiospil. Aftalen gælder altså ikke ældre produktioner.

Hvor længe bliver programmerne liggende?

Du kan hente de seneste 5-10 programmer foruden dem, der så bliver sendt fremover. Det er med andre ord ikke et arkiv. Vi vælger dog at lade en række programmer ligge til podcast, som har en særlig blivende værdi. Det kan for eksempel være radioforedrag. Når du opretter dem i dit podcast-program, kan du altså få dem alle på en gang. De ligger under fanebladet Udvalgte serier på dr.dk/podcast.

Kan jeg kopiere programmerne?

Det kan du sagtens. Programmerne ligger i formater, der nemt lader sig kopiere mellem forskellige computere eller mobile afspillere. HUSK dog at det kun er lovligt at kopiere dem mellem dine egne enheder. Det er forbudt at videregive filerne.

Kan jeg se og høre programmerne på andet end min computer?

Det er muligt at se eller høre programmer på din mobile lyd- eller billedafspiller. Når det er lyd, foregår det på en MP3-afspiller. Når det er tv, skal det være på en særlig bærbar videoafspiller med meget stor hukommelse. Programmerne skal blot overføres fra computeren til afspilleren. Du kan læse hvordan i din afspillers brugsanvisning.
Kilde:http://www.dr.dk/podcast/ompodcast.htm

Resume:
Vi får en god beskrivelse af, hvad en podcaste er, kan bruges til og også hensvisninger til hvordan amn får fat i dem på.

Fokus 1: Podcast - en ny måde for DR at gøre lyttere og seere opmærksomme på udsendelser. Er der mon mange der bruger dem?

Fokus 2: Podcast kan bruges til mange andre ting også - først og fremmest er det endnu en mulighed at nå ud til folk på. Reklamerne finder altid nye veje til potentielle forbrugere! Er det ok - eller skal vi også have lov til et pusterum?

Aktivitet 2

Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefoner? Iagttagelse af hvordan mobiltelefonen indgår i hverdagen for din målgruppe (Børn, unge, brugere – men også dig selv og dine omgivelser)

Min yngste har lige fået sin 1. mobiltlf.
Jfr. aftale fik han mobilos den sidste hverdag i md. før han fyldte 10 år. Den ældste har haft mobil i knap 2 år, derfor er min målgruppe børn.

Børn er blevet vandt til nye ting i det elektroniske feldt. De har Wii, PS dit og dat div håndholdte spil og en smarttavle i klassen. Så skal far sku ikke fortælle hvordan en mobil virker. Det tager ca. 20 min. så er hele molevitten rettet til som de vil have den......
Mht. kommunikative evner så kan jeg høre på andre børn at de ikke tager tlfén og siger deres navn, men bare "hva så dér..." eller " hva nu mor/far!!!!!!
Jeg så mig derfor nødsagt til at sætte nogle retningslinier for det jeg kalder "telepli" Man svarer en tlf med sit navn øgenavn eller hvad men et navn TAK.
Når der spørges om noget eller bare modtages et spørgsmål via sms svares der tilbage TAK igen MANGE TAK. Er det lidt Emma i mig mon???

Aktivitet 1 Temaark: Traditioner i forandring 2

De nye medier spiller en vigtig rolle i børn og unges liv – så meget at det ofte er en selvfølge, de ikke altid reflekterer over, og som det kan være svært at forstå for dem, der ikke er vokset op med internettet.
Internettet er ikke et medie, det er et sted – ligesom skolegården, legepladsen og teenageværelset er det. Grænserne for ude & hjemme og offentligt & privat er udflydende, og efterhånden er de fleste børn og unge vokset op med de nye medier. De har aldrig oplevet andet. På nogle områder betyder det, at deres virkelighed ser anderledes ud end for dem der er vokset op med postbude og fastnettelefoner.
Pige på 5 år ved ’rigtigt’ klaver: ”Hvor tænder man klaveret”? Børnene bruger ofte nettet til at hente informationer, få hjælp til lektierne kommunikere med vennerne og spille forskellige slags spil. Samtidig er nettet meget mere end blot et redskab eller simpel underholdning – det er en fast del af børn og unges sociale og private liv, og det indgår på mange måder som et vigtigt element i det at skabe venskaber og blive klogere på hvem man er, hvad man kan lide og hvorfor.  
Livet på nettet er kort sagt en del af livet for nutidens børn og unge – og de glæder, udfordringer og sorger som børnelivet byder på findes også på nettet. Derfor kan du lige så godt tage dit barn i hånden og vise dem vejen. Nettet er kommet for at blive og nu mere støtte og opbakning dit barn får, nu bedre bliver de til at navigere sikkert på nettet.

Kilde:http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet/Internet-og-mobil/Raad-og-Information/Livet-paa-nettet.aspx

Resume: Nettet har vundet indpas i vores dagligdag. Børn bruger mere og mere nettet til andet end at blive underholdt - støt dit barn i sikker navigation på nettet.

Fokus1:
Det er klart - forhåbentlig da - for enhver forældre at nettet er kommet for at blive. Lær dit barn, at der også er ikke flinke personer derude og at de aldrig må videregive deres navn, adresse eller tlf nr. til nogen som helst. Eller skal de...... learn by doing????

Fokus 2.
Bør vi som forældre stole blindt på hvad vores børn siger de gør - eller skal vi kontrollere dem - kort sagt overvåge dem?

fredag

Aktivitet 1 Temaark: Traditioner i forandring 1

Unge er afhængige af sociale medier

27. apr. 2010 07.26 P3Nyheder
Når unge bruger elektroniske medier meget, kan de udvikle den samme afhængighed som for eksempel alkoholikere.
Det viser en amerikansk undersøgelse, hvor 200 unge skulle afholde sig fra at bruge mobiltelefoner og computere i 24 timer.
Ingen sms'er giver angstLangt de fleste af de unge oplevede angst, rastløshed og irritation, og det er symptomer, som minder om de abstinenser, som alkoholikere får, når de ikke drikker.
Undersøgelsen viste også, at det ikke var nyheder, de unge savnede, men muligheden for at sende og modtage sms'er, tale i telefon, maile og komme på Facebook.
Afhængighed af vennerneOg det skyldes, at unge er afhængige af deres vennerne, siger Malene Charlotte Larsen, der forsker i børn og unges brug af sociale medier ved Aalborg Universitet, til metroXpress.
- Medierne er blot knyttet ind som en del af den måde, unge har venskaber på. Unge hungrer efter at vedligeholde og bekræfte deres venskaber, og det gør de konstant via medierne. Ofte taler de om ingenting, når de er på Facebook eller sms, for det er den bekræftelse, der ligger i at få et svar, der er vigtig, siger hun.

Resume: 200 amerikanske unge skal undvære pc´en og mobilen i 24 timer, undersøgelsen viste abstinenser som minder om alkoholisme! Man fandt ud af, at det ikke var selve indholdet i meddelelsen i eller på mediet, men at der var en meddelse til vedkommende, som var det hovedsalige.

Fokus1:
Når unge bruger elektroniske medier meget, kan de udvikle den samme afhængighed som for eksempel alkoholikere. Er det også jeres indtryk af nutidens tendens, at vi må og skal være må et eller andet medie i løbet af dagen, da vi ellers begynder at ryste?

Fokus 2.
Afhængighed af vennerne. Er vi, i jeres verden, nået dertil i vores teknoligiske udvikling har formået at igangsætte en mental afvikling?